
IT-frivillige søges til botilbud for voksne med udviklingshæmning
Kunne du tænke dig at hjælpe mennesker med udviklingshæmning til at kommunikere med venner og familie uden for botilbudet? Har du lyst til at bruge et par timer om ugen til at hjælpe os?
Botilbudet Frøgård Allé i Høje Taastrup deltager i et nyt projekt, der handler om at bruge IT som hjælpemiddel til at kommunikere med omverdenen. Vi bruger både webkamera, Skype og det billedbaserede e-mailprogram Herbor.dk.
Som frivillig hjælper du et par timer en eftermiddag/aften om ugen vores beboere med at bruge computerne, når de surfer på nettet eller snakker med familie og venner over Skype. Vi vil også gerne kunne ringe til dig, hvis vi har tekniske spørgsmål, som du måske kan hjælpe os med.
Du vil indgå i et nystartet team af frivillige, der sammen gør en forskel i dagligdagen.
Som frivillig kan du forvente:
Vi forventer, at du:
Frøgård Allé er et botilbud til voksne mennesker med udviklingshæmning. Vi bor i Høje Taastrup tæt ved Høje Taastrup station - og er et såkaldt "ikke specialiseret"
tilbud. Det betyder, at vores målgruppe er ret bred både hvad angår den aldersmæssige fordeling og graden af handicap. Nogle beboere kan både læse og skrive, mens andre beboere er uden verbalt ekspressivt sprog. Du kan læse mere om os på www.froegaardalle.dk.
Projektet om IT som hjælpemiddel er et samarbejde med organisationen Socialt Udviklingscenter SUS.
Lyder det interessant "“ eller vil du gerne høre mere om projektet, så kontakt: Andreas Hjorth Frederiksen fra Socialt Udviklingscenter SUS på tlf. 33 93 44 50 eller ahf@sus.dk