Mennesker med funktionsnedsættelser har brug for den samme kontakt med deres omgivelser som andre, og kan derfor i mange tilfælde have stor glæde af en mobiltelefon. Der findes imidlertid mange mobiltelefoner på markedet, der stiller høje krav til brugerens tekniske kompetencer, og som har flere funktioner, end brugeren kan overskue.
Har brugeren vanskeligt ved at anvende de mere komplekse mobiltelefoner kan det være relevant at afprøve mere simple mobiltelefoner. Der er gennem de senere år udviklet en række simple løsninger målrettet ældre borgere, som kan være relevante for mennesker med funktionsnedsættelser.
Følgende er eksempler på simple mobiltelefoner:
EmporiaLife: Stor skærm og store taster. Kan bruges til opkald og sms og købes på mobiludsalg.dk.
Secufone: Betjening via en trykfølsom skærm og med store taster og alarmknap. Kan bruges til opkald og sms.
Handleeasy: Stor skærm og store taster. Kan kun bruges til opkald og købes på seniorland.dk.
Doro HandlePlus: Syv taster, hvor man kan indkode telefonnumre på fem af dem. Kan købes på cdon.com.
